Trivielt vævestrik

Endelig! Jeg er færdig med evighedsprojektet i form af denne fine cardigan fra Susie Haumanns bog “Knit for your kid", hvor også Islænderen er fra. Den var tænkt som en fødselsdagsgave til min niece i oktober, så blev det til en julegave og nu er den langt om længe færdig.

Den har været meget længe undervejs, for jeg synes, at vævemønsteret var temmelig kedeligt at strikke, så den er lavet i mange etaper. Bortset fra, at den var ret ensformig at strikke, var opskriften meget nem at gå til. Og resultatet taler for sig selv, synes jeg. Den er blevet rigtigt flot.

Hvis jeg skal være pernittengryn, kunne raglanindtagningen godt være strikket tættere, og sammensyningen er bare ikke min stærke side. Et kursus i sidstnævnte kunne være super. Og så er der en enkelt række i mønsteret, hvor jeg har strikket med tråden bagved arbejdet i stedet for foran, men heldigvis træder det ikke så tydeligt frem.

Garnet er fra Garnudsalg. Den rosa er deres Blackhill højlandsuld (fv. mørh meleret rose) den sandfarvede er Blackhill uld og bomuld (fv. Kit), som er superblød i kanterne. Blusen vejer omkring 100 gram, så det er en let lille sag. Knapperne er fra Stof og Stil. Jeg har valgt at strikke cardiganen i de originale farver fra bogen, men har også set andre fine udgaver blandt andet med en gul bundfarve her eller med to forskellige farver i bunden som her, der giver den et helt andet udtryk.

Lige nu ligger den og skvulper rundt i vaskemaskinen på 30 grader. Jeg krydser fingre for, at den klarer det, for jeg har desværre haft et par upsere der ikke overlevede den proces. Jeg forventer, at det færdigvaskede resultat bliver let og blødt,så den kan lune en 6 årig skolepige. Jeg håber virkelig at hun kan passe den,for jeg synes måske, at den ser lidt lille ud - men så er der heldigvis en lillesøster, den kan gemmes til.