mandag den 22. april 2013

Hæklet tablet cover i glade striber


Min mor fylder rundt i morgen. Derfor havde vi arrangeret en overaskelsesbrunch for hende i går, hvor hun også fik sin gave fra min far og min søster og jeg + kæreste, mand og børn. Hun havde ønsket sig en tablet, så det fik hun. Men man kan jo ikke forære sådan en væk uden et ordentligt cover. Derfor har hæklenålen været på overarbejde de sidste par aftener. Jeg synes selv, at det blev rigtigt fint, så jeg bliver vist nødt til at lave et til min egen også.


Opskriften er meget simpel - ja man kan vist næsten ikke kalde det en opskrift. Jeg har fundet en masse bomuldsgarn i skønne farver, der klæder hinanden. Så slog jeg luftmasker op, så det passede med omkredsen på den smalle side af min tablet (gerne lidt stramt) og så var det ellers bare at hækle derudaf i striber af farver og skiftevis fastmasker og stangmasker. 

Til sidst en knap og en elastiksnor til at lukke coveret med. Så bliver det vist ikke mere simpelt.



Afslutningsvis skulle der hæftes, og det blev en ganske stor bunke "løse ender". 


Når enden er god...

tirsdag den 16. april 2013

Bonjour. Ca va? - lille hæklet franskmand.


Som jeg skrev sidst, havde der sneget sig en lille ekstra ting i kuverten til min søster. En lille franskmand med alpehue og cykelstyr ville med til Århus. Jeg var faldet pladask for ham for et stykke tid siden på bloggen Grønt græs og vidste med det samme, at jeg måtte lave en til min søster, der er Kandidat i fransk og design.


Jeg er vild med de fine detaljer og farverne og synes i det hele taget bare, at han er en storcharmør. Da der ikke var en opskrift knyttet til blogindlæget hos Grønt Græs, måtte jeg selv regne den ud, og jeg er meget tilfreds med resultatet. 


Jeg er også selv vild med det franske og særligt Paris har en plads i mit hjerte. Derfor står Eiffeltårnet fint og blinket i siden på min blog. Tryk, hvis du vil følge mig på Bloglovin. 

lørdag den 13. april 2013

Hæklet fisk - DIY


På mit arbejde skal vi sige farvel til en kollega. Hans store passion er at fiske, så derfor skal han have et gavekort til den lokale fiske-gear-forretning. Derfor fik en anden af mine kolleger den super fine ide at lave en fiskedam til ham, hvor vi alle kunne bidrage med en lille fisk i karton o.l., hvor gavekortet så kan fiskes op fra.

Jeg har selvfølgelig hæklet en fisk. Da jeg ikke lige synes, at jeg kunne finde en opskrift, der helt passede til det, jeg havde i hovedet, måtte jeg jo selv finde på. Jeg synes, at den er blevet ganske sød.

Opskriften er temmelig simpel. Jeg har hæklet i dobbelt bommulsgarn og brugt nål 5. Min fisk måler ca. 9 cm. i længden.

Krop:
Slå 10 lm op. Vend. lav 1 fm i 2. m fra nålen, 1 hstm, 6 stm, 4 stm i den sidste maske. Forsæt rundt på den modsatte side af arbejdet: 6 stm, 1 hstm. Sammel med 1 km.

Herefter laves halen:
Forsæt med 6 lm. Vend og lav 1fm, 3 stm, 1 fm og 1 km i den samme maske, som km fra før. Lav igen 6 lm. Vend og lav 1 fm, 3 stm, 1fm og 1 km i den samme maske som de andre km.

Nu hækles der fm hele vejen rundt om kroppen. I den forreste maske over munden laves der 3 fm i samme maske. Slut af med en km i den samme maske som de øvrige km. Hæft.

Lav en fisk magen til.

Øjne (1 tråds bomuld på nål 2):
Lav 5 fm i en magisk ring. sammel med en km. 2 fm i hver maske = 10 m. Afslut med en km. Hæft. Broder med sort bommuldsgarn midten af øjet og lav et magen til. Sy øjnene på hver fiskekrop og broder en mund med sort garn.

Sidefinne (2 tråde bommuldsgarn nål 5):
Lav 6 lm. Vend og lav 1 fm, 3 stm, 3 stm i den sidste m. Forsæt rundt på den modsatte side af finnen med 3 stm og en fm. Afslut med en km og hæft. Lav en magen til. Hæft finnen på fiskekroppen bag ved øjet med garnenden.

Sy de to fiskekroppe sammen. Start med halen og forsæt rundt om kroppen. Inden du lukker af, kan der puttes lidt fyld ind i kroppen (ikke halen), så den får lidt form.

God fornøjelse :-)


onsdag den 10. april 2013

Hæklet smartphone cover

Jeg har hæklet på bestilling! Det er min lillesøster, der har lagt ordren. Hun ønskede sig et cover til hendes I-Phone, efter hun havde set det, jeg har lavet til mig selv. 


Jeg er vild med den petroleumsblå farve og har efterhånden fået sneget den ind mange steder herhjemme. Jeg er også vild med at hækle mønster. I det hele taget kan jeg godt lide at udfordre mig selv, når det kommer til mine strikke og hækleprojekter, for jeg kommer hurtigt til at kede mig, hvis det er for meget af det samme. 

På mit eget cover fik trekanterne lov til at udfolde sig. Jeg synes, at den petroleumsblå og den lyseblå er super  fine sammen og er rigtig glad for den lille rosa detalje. Søs ville gerne have et mere ensfarvet cover, så her blev det blot til en enkelt række lyseblåt.
 

Inspirationen er fundet hos Lutter Idyl, der efterhånden har lavet mange forskellige udgaver. Hun har en fantastisk sans for farver og detaljer og jeg henter meget inspiration på hendes blog.

Der har sneget sig en ekstra lille gave med i kuverten til min søs. Kan du gætte, hvad det er? Jeg løfter sløret i næste indlæg, når posten er nået til Århus.