Viser opslag med etiketten poderne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten poderne. Vis alle opslag

søndag den 19. januar 2014

Søndagshygge

Farmorfabrikken spørger til søndagssysler idag. Her i det Nordjyske ligger sneen stadig som en tung og hvid dyne. Det er koldt, sådan rigtigt fugtigt koldt og blæsende, så efter en kort gåtur efter morgenbrød, nægter drengene at gå ud i sneen igen idag. Så vi hygger herinde med hver vores yndlingssøndagstidsfordriv. Jeg strikker, drikker kaffe og ser film. We bought a Zoo med Matt Damon. Slet ikke dårligt :-)  På pindende er endnu en Sussie Haumann model, kjole med hulmønster.


Terroristen sidder ved computeren og sabotøren skovler alle storebrors små plastiksoldater op med sine gravkører på sofabordet ved siden af mig. 


Et lille sidespring med højtlæsning hos mig i sofaen bliver det også til ind i mellem


Ren afslapning og opladning til hverdag i morgen.

onsdag den 15. januar 2014

Ret nemt drengestrik


Sørme om der ikke er kommet mere lækkert strik af mine pinde. Ret nem raglan fra Lene Holme Samsøes bog Børnstrik på pinde 3½-4. Og ja, den var ret nem at gå til. Det var mit første forsøg med at strikke en bluse ovenfra og ned, og det må siges at været hit. Det var skønt at have føling med, hvordan det færdige resultat bliver tidligt i processen.




Trøjen er strikket i en dobbelttråd Black Hill uld og bomuld fra Garnudsalg i farven mørk rullesten. Vildt lækkert garn, der er dejligt blødt for den lille mand. Den har allerede været på flere gange uden protester.


Den er blevet rigtigt fed og har fået lige det udtryk, som jeg havde håbet på.En god rustik trøje til en lille fræk børnehavedreng, aka. Sabotøren. Jeg er vild med de enkle detaljer i mønstret, der lige giver trøjen det der ekstra. Raglanudtagningen blev i særdelseshed rigtig god. Effekten med at strikke på retsiden for til slut at vende trøjen, så det er vrangsiden, der bliver ret, giver trøjen et mere råt look.


Jeg er ret vild med Ret nem Raglan og vil helt sikkert strikke flere af samme model. Variationen i bogen med striber er ogsårigtigt flot! Alt i alt altså en vinder.

Note to self: Halskanten blev lidt for vid, så næste gang skal der evt. slåes færre masker op.

fredag den 25. oktober 2013

Efterårsstrik



 
Sabotøren har været den heldige vinder af en lækker efterårstrøje. En tyk og lækker model, der kan holde ham dejlig lun i det milde efterårsvejr. Det er opskriften Islænder fra Susie Haumannsbog Knit for your kid. Bogen er fuld af lækre opskrifter, som alle er nemme at gå til. Det er klassiske mønstre, og der er en masser lækkert både til pigerne og ikke mindst drengene. Det er ikke den sidste model, som skal strikkes herfra. Faktisk er jeg allerede i gang med endnu en Islænder i en lidt lettere udgave, så den også kan bruges indendørs som almindelig trøje i børnehaven, og så har jeg trøjen i vævestrik på pindende til min niece.

 
 
Jeg er ret stolt over resultatet. Jeg synes, at det er lykkes mig at lave en ret lækker strik og er særligt begejstret over at raglanen blev så flot. Så øvelse gør bestemt mester. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg er blevet en mere erfaren strikker og kan huske mine tidligere fejl, som eks. en alt for løs raglanindtagning. Jeg er også efterhånden kommet frem til, at min strikkefasthed må være ret løs, for jeg skal som regel ned i pindestørrelse.
 
 
 
Jeg synes, at den grå og petroliumsblå farve komplimenterer hinanden flot og planlægger at strikke en til Teoristen også, men med modsat farvekombination. Sabotøren er en lille splejs, så trøjen er strikket i str. 2 år, og så har jeg strikket diagrammet 2 gange i stedet for at følge anvisningen, så jeg i stedet har fået en smal lang sweater. Den passer perfekt.
 
Så er det bare på med sweateren og ud i det blå. 


tirsdag den 24. september 2013

Færdige biler

 


Der har været stille længe.

Men det betyder ikke, at der ikke er blevet produceret noget. Det blå bilstrik blev færdig i sommerferien. Jeg er både og tilfreds. Mit hjemmegjorte bilmønster blev meget sødt synes jeg og farverne er rigtigt fine. Garnet, Mayflower Easy Care Big, er rigtigt dejligt at strikke i og resultatet er også blevet en dejlig vamset og blød trøje, der ikke kradser på bløde børnekinder, hals og arme. Men jeg er ikke tilfreds med, at kanten i bunden ruller. Jeg synes, det er så ærgerligt, at bagsiden af mønsterstrikket i bunden vender vrangen ud. Det er ikke helt så slemt på ærmerne, så måske lidt af skylden ligger i for stram strikkefasthed, men en anden gang, tror jeg ikke, at jeg vil strikke kanterne på denne måde. Jeg tror at en almindelig ribkant vil blive flottere.

Opskriften er fra Mayflowers katalog 123/2012. Dog er det oprindelige bamsemønster skiftet ud med et hjemmelavet bilmønster.

 

onsdag den 27. marts 2013

Blåt bilstrik




Jeg er en forholdsvis ny strikker, men er allerede fortabt til alt det skønne, mine hænder kan skabe med en rundpind og noget lækkert garn. Jeg suger diverse strikkeblogs til mig og finder ny inspiration. Desværre kan produktiviteten ikke helt følge med alle de dejligheder, jeg kaster min kærlighed på.

Indtil nu har det mest været børnetøj, jeg har strikket, og sådan er det også lige nu. Det er et dejligt overskueligt projekt at lave en trøje i en børnestørrelse, og samtidigt kan jeg finde opskrifter, der er tilpas udfordrende for mig, så jeg lærer nogle nye strikkefærdigheder og samtidigt  ikke kommer til at kede mig.





På mine strikkepinde sidder der for tiden en lækker sweater til Terroristen i den lækreste dybblå farve i Mayflower Easy Care Big. Opskriften er fra Mayflowers katalog 123/2012 og er født med et fint bamsemønster. Jeg har strikket den flere gange til gaver og har været glad for resultaterne. Udfordringen denne gang består i at rette opskriften til, så den bliver et par størrelser større, og det ser ud til at lykkes indtil videre. Bamserne bliver skiftet ud med en bilmønster, som jeg selv har lavet, for terroristen er med sine 5 år nok lige lidt for gammel til bamser. Men rigtige drenge vokser vist aldrig fra kærligheden til biler, vel :-)



Mønsteret gemmer desuden Terroristens forbogstav...

søndag den 24. marts 2013

Påske - karsens højtid


I fredags kom Terroristen og Sabotøren hjem med hver deres påskekarse, som en ihærdig dagplejemor / børnehavepædagog har masseproduceret til alle de små poders forældre.

Men hvad er det, der er med det der karse? Hvor julen byder på konfekt og ris a la mande er påsken åbenbart karsens højtid, hvor "du skal sige det med karse". Det er i al fald ikke en krydderurt, der normalt er at finde i husholdningen her. For hvad er det egentligt lige, at man bruger karse til, ud over at pynte på en æggemad? Men fine, det er de da.