onsdag den 15. januar 2014

Ret nemt drengestrik


Sørme om der ikke er kommet mere lækkert strik af mine pinde. Ret nem raglan fra Lene Holme Samsøes bog Børnstrik på pinde 3½-4. Og ja, den var ret nem at gå til. Det var mit første forsøg med at strikke en bluse ovenfra og ned, og det må siges at været hit. Det var skønt at have føling med, hvordan det færdige resultat bliver tidligt i processen.




Trøjen er strikket i en dobbelttråd Black Hill uld og bomuld fra Garnudsalg i farven mørk rullesten. Vildt lækkert garn, der er dejligt blødt for den lille mand. Den har allerede været på flere gange uden protester.


Den er blevet rigtigt fed og har fået lige det udtryk, som jeg havde håbet på.En god rustik trøje til en lille fræk børnehavedreng, aka. Sabotøren. Jeg er vild med de enkle detaljer i mønstret, der lige giver trøjen det der ekstra. Raglanudtagningen blev i særdelseshed rigtig god. Effekten med at strikke på retsiden for til slut at vende trøjen, så det er vrangsiden, der bliver ret, giver trøjen et mere råt look.


Jeg er ret vild med Ret nem Raglan og vil helt sikkert strikke flere af samme model. Variationen i bogen med striber er ogsårigtigt flot! Alt i alt altså en vinder.

Note to self: Halskanten blev lidt for vid, så næste gang skal der evt. slåes færre masker op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar