tirsdag den 24. september 2013

Færdige biler

 


Der har været stille længe.

Men det betyder ikke, at der ikke er blevet produceret noget. Det blå bilstrik blev færdig i sommerferien. Jeg er både og tilfreds. Mit hjemmegjorte bilmønster blev meget sødt synes jeg og farverne er rigtigt fine. Garnet, Mayflower Easy Care Big, er rigtigt dejligt at strikke i og resultatet er også blevet en dejlig vamset og blød trøje, der ikke kradser på bløde børnekinder, hals og arme. Men jeg er ikke tilfreds med, at kanten i bunden ruller. Jeg synes, det er så ærgerligt, at bagsiden af mønsterstrikket i bunden vender vrangen ud. Det er ikke helt så slemt på ærmerne, så måske lidt af skylden ligger i for stram strikkefasthed, men en anden gang, tror jeg ikke, at jeg vil strikke kanterne på denne måde. Jeg tror at en almindelig ribkant vil blive flottere.

Opskriften er fra Mayflowers katalog 123/2012. Dog er det oprindelige bamsemønster skiftet ud med et hjemmelavet bilmønster.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar