Når romben er god er alting godt

Endelig! Jeg er endelig færdig med mit største hækleprojekt til dato, nemlig det flotte Rombetæppe, som Pescno har skabt. Og jeg må indrømme, at jeg er temmelig stolt af resultatet. Det er blevet lige, som jeg havde håbet.

Tanken om tæppet opstod, da jeg sidste år ved denne tid som mange mange andre faldt pladask for Pescnos flotte grafiske design. Garnet er en historie i sig selv. Det egentligt en billig ragsok uldgarn fra Netto, som jeg i forvejen havde strikket et par sokker i. Så faldt jeg tilfældigvis over det igen i Netto i de rigtige farver. Men min Netto lå naturligvis ikke inde med tilnærmelsesvis nok garn, så jeg satsede og købte alt det de havde og kørte videre til den næste butik - hamstrede og så videre til den tredje butik, hvor jeg heldigvis kunne få de resterende nøgler, så jeg til sidst havde 13 nøgler af hver farve. Sabotøren, der var med på garntogtet synes vist, at hans mor var temmelig mærkelig. Jeg var bare glad for at bo i en stor by, hvor man aldrig løber tør for nye Nettoforetninger.  

Kvaliteten af garnet er super. Jeg synes faktisk, at man tit kan gøre et kup på garn i Netto. Det er en uldblanding af 70% uld og 30% polyamid. Altså ikke ren uld, men til et tæppe synes jeg næsten, at det er en fordel, at der er lidt kunststof i det. Det holder sig pænt i vask og er forholdsvist blødt. Kanten skulle oprindeligt være petroliumsblå, men da jeg for nyligt faldt over garnet igen i en flot turkis, blev det i stedet den. Den kan jo altid skiftes. 

Tæppet har som sagt været længe undervejs. Jeg startede sidste vinter, og lagde flot ud over et par måneder og nåede halvvejs. Men så kom foråret og tæppet blev lagt til side til fordel for andre projekter. Der lå det længe og ventede. Det blev sommer, efterår og vinter igen og så for 4 uger siden blev det fundet frem igen. De sidste romber blev hæklet og monteret, og endelig kunne kanten hækles på.

Processen har været hyggelig. Det egnede sig perfekt til sofa, kaffe og serier! Det er et ret ensformigt stykke arbejde, så jeg havde fra starten bestemt mig for et regelsæt, der skulle følges: Der skulle hækles et nøgle garn ad gangen = 3 romber. Når jeg havde lavet 3 af hver farve, skulle der hæftes ender og de skulle syes sammen til et trefarvet heksagon. 

Heksagonerne blev ligeledes syet sammen undervejs. Det var en god taktik, for på den måde kunne jeg hele tiden se, hvordan tæppet voksede og jeg slap for den trælse del med at sy og hæfte det hele på en gang til sidst. Nu mangler jeg blot at vaske og stryge det og klippe alle de løse ender af.

Og bedst af alt kunne jeg bruge tæppet undervejs.

PS: Nu hvor tæppet er færdigt, kan jeg mærke, at jeg har lidt hækle-lapper-abstinenser. Så i dag er der blevet købt garn ind til et nyt tæppeprojekt - mere om det snart.